Ikke Danmarks men danskerne historie
Find en bog på listen. Klik på den og kom til bogens egen side med flere oplysninger og ebogs-udgaver, nogle med kode andre uden
Lene Jensen: Barne- og ungdomsår
Tilværelsen har bestemt ikke været nemt for Lene Jensen, for de valg hun tog tidligt i livet viste sig at have store og dårlige konsekvenser for hende og hendes børn. Da hun skrev denne min(i)bog sad hun i kørestol og var ramt af kræft. Alligevel sprudlede hun af en livsglæde som smittede alle.
Mogens Krogh: Tulinius Sagaen
Der er mange øjenvidner til begivenhederne 21. marts 1945, hvor fly fra Royal Airforce ved en fejl kom til at kaste deres bomber over Den Franske Skole i stedet for Shellhuset, Gestapos hovedkvarter.Mogens Tulinius Krogh var samaritter og en af de første som var fremme ved eleverne og deres nonner på skolen. Det føjer nye aspekter til historien.
Mogens Tulinius Krogh var oprindelig farmaceut, men ville hellere forme børn end tabletter og børneforsorgen blev hans kald, bl.a. som forstander på Julemærkehjemmet i Skælskør. Navnet Tulinius fører hans slægt til Island og dermed mange generationer tilbage ja faktisk helt tilbage til år 848 og den tidlige vikingetid.
Bent Jensen, Viborg
Livet bag rattet i en af ARLAs mælkebiler er bestemt ikke kedeligt, hvis det er Bent Jensen fra Viborg, der sidder bag.
Når han forlod det motordrevne køretøj, gik han over til pedalkraft på sin racercykel. Det skriver han om i denne bog, hvor han også beretter om livets op- og nedture.
Carl Marius Jensen, Spentrup/Aarhus
Søren Ryge har skrevet om Bette Anna. Hun blev på fødegården gård i Spentrup ved Randers og drev den videre under beskedne kår efter deres død. Dette er bogen om hendes bror, Carl Marius Jensen, der kom i lære i Brugsen, hvorfra han med flid og dygtighed arbejdede sig op og blev revisor i Århus. Ved siden af var han fagligt aktiv, men tog sig også tid til at dyrke sport. Fra han var ung var han politisk aktiv og stillede op til Folketinget for Retsforbundet.
Carlo Rasmussen, Stevns/Canada
Frimærker har været en stor del af Carlo Rasmussens liv, siden har som dreng rejste fra Stevns til Canada sammen med sine forældre. Som ældre blev han genforenet med sin ungdoms kærlighed, og de flyttede til Danmark.Årene i mellem bliver fortalt i ord, billeder og frimærker fra tiden som sømand under Anden Verdenskrig til han bliver fabrikschef og videre frem til pensionen.
Elisabeth Holm, Tyskland, København
Elisabeth Holm voksede op dels i Strassbourg i det fransk-tyske grænseland dels i Berlin, men hun havde jødiske aner og måtte i 1930’erne flygte til Danmark med sine forældre, som flygtede videre til Sverige, mens Elisabeth blev hos sin danske mand, Thorkild. I fællesskab skrev de en serie prisbelønnede pigebøger om Irene Frank, som bygger på de virkelige begivenheder, Elisabeth var ude for. Denne lille bog er hendes egen fortælling om slægten, opvæksten i Tyskland og hverdagen i Danmark med dens små og store begivenheder.Erik Jensen, København
Det er meget sandsynligt, at du har set Erik Jensen et eller andet sted, selvom du ikke kender ham. Ved siden af sit arbejde med biler, har Erik Jensen nemlig i mange år været fotomodel på Gutenberghus Reklamebureau og optrådte som sådan i reklamer for Carlsberg, DSB og andre.Biler blev dog Erik Jensens egentlige skæbne. Han begyndte som arbejdsdreng og en læreplads som mekaniker hos DOMI, der importerede Morris (Mascot), MG og Jaguar. Senere blev han servicechef.Også på det personlige plan fik biler stor betydning for ham, desværre i negativ betydning, idet han var uden for en alvorlig trafikulykke. Den fortæller han om i bogen Lillemand Hvad Nu, hvor han også berører en række andre emner.
